Hos Strandby Fysioterapi modtager vi ikke offentlige tilskud. Derfor er det vigtigt for dig at vide, om du er berettiget til andre former for tilskud. Ud over den offentlige sygesikring, som dækker alle borgere i Danmark, er der to andre muligheder for tilskud til hel eller delvis dækning af din behandling hos os.
Sygeforsikring Danmark
Hvis du er medlem af Sygeforsikring “Danmark”, indberettes der direkte til dem. Alt, hvad du skal gøre, er at informere os om dit medlemskab ved din første behandling.
Hvis du er usikker på, om din behandling er dækket af den gruppe, du er tilmeldt i dit medlemskab, kan du hurtigt få et overblik på Danmarks hjemmeside.
Betalingen foregår således, at du først betaler for din behandling selv, og efterfølgende modtager du tilskuddet direkte fra Sygeforsikring “Danmark”
Ved Strandby Fysioterapi er prisen for første behandling 550 kr. Som udgangspunkt giver Sygeforsikring “Danmark” et tilskud på 133 kr. til første behandling og efterfølgende 88 kr. til næste behandling.
Sundhedsforsikringer
Hvis din behandling hos os skal dækkes af din private sundhedsforsikring, er det nødvendigt, at du kontakter forsikringsselskabet inden starten af behandlingsforløbet.
Forsikringsselskaberne opererer med forskellige dækningsordninger og krav, så vi anbefaler, at du tager kontakt til dit forsikringsselskab og afklarer de specifikke betingelser for tilskud. Ofte vil forsikringsselskabet kræve en henvisning eller en lægeerklæring fra din praktiserende læge for at dække udgifterne til fysioterapeutisk behandling.
Lægeerklæringen kan sendes elektronisk direkte til forsikringsselskabet.
Det er også vigtigt at undersøge, om din sundhedsforsikring tilbyder frit valg af behandlingssted. Hvis dette er tilfældet, kan du benytte din forsikring hos os.
En eventuel egenbetaling betales pr. behandling. Vi anbefaler altid, at du indhenter forhåndsgodkendelse eller betalingsgaranti fra forsikringsselskabet inden starten af behandlingsforløbet. Vi håndterer opkrævningen fra forsikringsselskabet, og vi skal blot bruge dit forsikringsbrev, hvor vi kan se policenummer, antal behandlinger samt den del af behandlingen, der skal dækkes.
Du kan enten medbringe dit forsikringsbrev fysisk eller sende det til os på: nt@strandbyfysioterapi.dk
Hvis din sundhedsforsikring ikke tilbyder frit valg af behandlingssted, kan den desværre ikke benyttes hos os.