Nicoline Thomsen

Med en tilgang præget af faglighed, nærvær samt forståelse for dit behov, skaber jeg en positiv indvirkning via sundhed og fysisk aktivitet. Behandling og træning skal være sjovt og udviklende for at du kan fastholde den sunde livsstil, der giver de rigtige resultater for dig.

Som din fysioterapeut og personlige træner vægter jeg opbygningen af en tæt relation højt. Jeg er overbevist om, at dit fysiske og mentale velbefindende er sammenhængende og skal derfor plejes i samspil for at fremme overordnet sundhed.

Lad os sammen arbejde på at skabe en sundere og mere aktiv fremtid

Helhedsorienteret tilgang


"Som fysioterapeut anser jeg det som afgørende, at du ikke blot modtager en standardbehandling, men derimod en helhedsorienteret tilgang, der adresserer dine individuelle behov. Jeg stræber efter at levere ikke bare smertelindring, men også langvarige løsninger, der forbedrer livskvaliteten".

- Nicoline, Indehaver

Sundhed, sport og engagement


Min rejse begyndte, da jeg blev uddannet i januar 2020, og siden da har jeg arbejdet målrettet inden for sundhedssektoren. Mit faglige hjem har været Regionshospital Nordjylland, Frederikshavn, hvor jeg har haft privilegiet af at være en del af ortopædkirurgisk afdeling. Her har jeg tilegnet mig værdifuld erfaring og viden om behandling og genoptræning af patienter med ortopædiske udfordringer.

Ud over mit arbejde på sygehuset har jeg haft mulighed for at samarbejde med AaB kvindeafdeling i flere år. Denne erfaring har givet mig en bredere forståelse for sundhedsbehovene hos sportsudøvere og styrket mit engagement i at støtte dem på deres sportslige rejse.

I øjeblikket er jeg stolt af at være en del af SEIF Håndbold, hvor jeg ikke kun er tilkoblet som fysioterapeut, men sidder med i bestyrelsen og har jeg haft fornøjelsen af at træne et fantastisk U19 pigehold. Sportsverdenen har altid fascineret mig, og at være en del af SEIF Håndbold er en chance for mig til at kombinere min lidenskab for sport med mit ønske om at støtte unge atleter i deres udvikling.